Dødsannonce før eller efter

Bedemanden er Dem behjælpelig med formulering samt indrykning af dødsannoncerne i dagbladene.

Pårørende har ofte selv et ganske klart billede af, hvorledes dødsannoncen skal formuleres.

Ønskes dødsannoncen indrykket før begravelseshandlingen, sker dette ofte for at sikre sig, at bekendskabskredsen udenfor familiens netværk får mulighed for at deltage i ceremonien.

Foregår handlingen i stilhed, vil folk normalt respektere dette, og fremsende tilkendegivelser i form af blomster til kirken.

Dødsannoncer indrykket i aviserne efter at begravelseshandlingen er foregået fra kirken, slutter typisk med følgende formulering:

“Bisættelsen har fundet sted”

Dødsannoncen kan også indrykkes på internettet.

Det er en god ide at rådføre sig med Bedemand Riising og få os til at indrykke annoncen på familiens vegne.