​Når nogen dør

​Når nogen dør – hvad gør man så?​

Er der sket dødsfald i eget hjem, skal man ringe til Falck eller 112 og derefter kontakte Bedemand Riising. Man vil herefter i samråd med fagfolk kunne rådføre sig om, hvorvidt afdøde skal overføres til sygehuskapel eller forblive i hjemmet. Bedemand Riising står klar til at hjælpe til når nogen dør i hele Østjylland. Vi har seks forskellige afdelinger tæt på blandt andet Skanderborg, Aarhus og Odder.​

Dødsfald på sygehus, lokalcenter eller hospice

Personalet på landets sygehuse og lokalcentre ringer altid til de pårørende i forbindelse med dødsfald. Ofte er man som pårørende tæt på afdøde i den sidste stund.

​Har man som pårørende valgt, at afdøde skal forblive i hjemmet, efter at døden er indtruffet, er det vigtigt, at afdødes egen læge informeres. I forbindelse med dødsfald på Hospice Djursland og Hospice Søholm er det stedets læge, som udfærdiger dødsattesten.

Vi står klar til at hjælpe, når nogen dør

Hos Bedemand Riising vil vi gerne mødes i hjemmet for en samtale om det videre forløb. Mødet kan også foregå på vores kontor efter dit ønske. Vi tilpasser os de pårørendes ønsker og vi har altid respekt for alle parter.

​Når nogen dør medfølger en vanskelig og overskuelig proces med mange valg som skal træffes. Vi gør alt, hvad vi kan, for at lette byrden så meget som muligt fra de pårørende skuldre.

Det skal du huske

Når nogen dør er der en række praktiske gøremål, som bedemanden ikke tager sig af.

Mange ting vil automatisk blive afmeldt, når en person dør. Men det kan alligevel godt være en god idé at gå det igennem for at sikre afmelding.

Hvis du har brug for yderligere vejledning, en udpenslet huskeliste eller lignende, så er Bedemand Riising klar til at hjælpe dig gennem den svære tid.​

Afmeld abonnementer og kontingenter​

  • Avisabonnementer
  • Telefonabonnementer
  • Licens – licens vil normaltvist blive afmeldt automatisk via folkeregistreret
  • Kontingenter – klubmedlemskaber, foreninger, fagforeninger m.m.
  • Bibliotekskort
  • TV
  • Afbetalingsordninger
  • Strøm/olie/gas
  • Evt. vinduespudser

Indgå nye aftaler

Bankkonti – alle fælles bankkonti lukkes på det tidspunkt, hvor banken via dødsanmeldelse får oplysning om dødsfaldet. Det er derfor en god idé at kontakte din bank og få oprettet en ny konto hurtigst muligt, så du kan modtage nye indbetalinger som løn, pension eller andet. Du skal sørge for at få overblik over, hvilke faste regninger der blev betalt via jeres fælleskonti. Du kan få hjælp af dit pengeinstitut med at få et overblik.

Betalingsservice – få en samtale med banken om, hvad der skal betales og stoppes

Opsig

  • Lejemål
  • Forsikringer (skal ændres, hvis der er en ægtefælle)​

Stat og kommune​

  • Tilskud, ydelser og pensionsudbetalinger standser automatisk. Udbetalingerne stopper dog ikke før, de pågældende myndigheder får kendskab til dødsfaldet via dødsannoncen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at visse betalinger skal tilbagebetales, hvis disse ikke er berettiget
  • Forskudsregistreringen vil blive reguleret i det følgende år. Vi anbefaler dog, at man søger rådgivning hos SKAT, hvis man er ægtefælle til afdøde
Et spørgsmål, som ofte optager pårørende, er forholdet omkring ​tømning af afdødes bo:​

“Før boet er behandlet i Skifteretten, må arvingerne ikke råde over afdødes aktiver.​Det betyder bl.a., at afdødes indbo ikke må deles eller fjernes fra afdødes bolig.​ Der må heller ikke hæves penge på afdødes bankkonti”.

(Kilde: Skifteretten i Århus)

​Hvis afdøde befinder sig på lokalcenter, ældrebolig eller anden form for beskyttet bolig, kan tømningen af boligen fremskyndes. Skifteretten skal give tilladelse til tømning af boligen.​

Kontakt Bedemand Riising

Vi svarer hele døgnet

​Hvis du har spørgsmål, kan vi træffes hele døgnet. Et afklarende møde er naturligvis gratis og uforpligtende. Vi står klar til at hjælpe dig med afklaring af spørgsmål om døden og stillingtagen til dokumentet Min Sidste Vilje. Du er altid velkommen til at ringe til os på vores døgntelefon eller udfylde kontaktformularen. Vi kan mødes i dit hjem eller på vores kontor – når det passer dig.