Ikke medlem af Folkekirken
Hvordan foregår en borgerlig begravelse/bisættelse?
Er afdøde ikke medlem af Folkekirken kan højtideligheden foregå fra et kapel. Der findes ingen regler for, hvorledes en borgerlig begravelse eller bisættelse skal afholdes. Normalt afvikles en borgerlig begravelse/bisættelse fra Vestre Kirkegårds Store eller Lille Kapel i Aarhus, da kapellet ligger i tilknytning til krematoriet. Afskedshøjtideligheden kan også ske fra Odder Kapel, et hospitalskapel eller fra den lokale kirkegårds kapel. Hos Bedemand Riising har vi afholdt mange borgerlige afskedsceremonier i afdødes/pårørendes hjem eller i et forsamlingshus sågar på en restaurant. Mulighederne er mange, og vi står til rådighed med hjælp og vejledning med rod i vores store erfaring.
Planlægning af den borgerlige begravelse
Som traditionelle begravelser/bisættelser kan den borgerlige planlægges som afdøde eller de pårørende ønsker det. Det er normal praksis, at der afholdes taler, og vælges sange og musik, med tanke på den person, der er gået bort. Der kan være pårørende, der ønsker at holde taler eller læse digte op, og nogle gange ønsker de pårørende at vise billeder af afdøde. I sjældnere tilfælde ønsker de efterladte at holde en højtidelighed med kisten stående åben. Beslutningerne til arrangementet tages som regel ud fra afdødes nedfældede ønsker eller ud fra, hvad de efterladte finder i overensstemmelse med afdødes liv.
Vi har mange års erfaring
Hos Bedemand Riising har vi 25 års erfaring med borgerlige begravelser/bisættelser. Vi rådgiver dig grundigt, så du kender til de forskellige muligheder og kan træffe de rigtige beslutninger, for ceremonien kan jo ikke gøres om. Vi hjælper dig med at arrangere en smuk og mindeværdig begivenhed, som du kan tænke tilbage på med glæde.
Vi lover dig en smuk borgerlig begravelse
Det sidste farvel kan ikke gøres om, og det er vigtigt, du gør dig grundige overvejelser i forhold til hvordan du, og de øvrige pårørende, får sagt farvel på den bedst mulige måde. Måske skal der lægges en tegning fra børnebørnene i kisten og måske har nogle en bestemt sang, de knytter til afdøde, som de ønsker sunget. Det kan også være, at afdøde havde en yndlingsblomst, der skal pynte i kirken eller ved det efterfølgende kaffearrangement. Der er i det hele taget mange ting at beslutte, og vi sørger for at drøfte dem alle med dig. Og vi kan naturligvis også hjælpe med ansøgning om begravelseshjælp fra det offentlige.
Kontakt Bedemand Riising
Vi svarer hele døgnet
Hvis du har spørgsmål, kan vi træffes hele døgnet. Et afklarende møde er naturligvis gratis og uforpligtende. Vi står klar til at hjælpe dig med afklaring af spørgsmål om døden og stillingtagen til dokumentet Min Sidste Vilje. Du er altid velkommen til at ringe til os på vores døgntelefon eller udfylde kontaktformularen. Vi kan mødes i dit hjem eller på vores kontor – når det passer dig.